Hvem gemmer sig egentlig bag Lantz?

Jeg hedder Camilla Lantz.
Jeg er 54 år, mor til to teenagere – og kvinden bag Lantz Copenhagen.

Men hvis man skal forstå mig, så starter det et helt andet sted.

Jeg er vokset op på Bakkedal i Hellerup og havde 12 skønne år på Kildegård Skole (dengang gymnasium).
Mit liv har aldrig været lineært, og tryghed har ikke været noget, jeg bare kunne tage for givet.

Min mor knoklede for at skabe klare og stærke rammer derhjemme, men det var ikke nemt med en syg far.
Derfor blev Kildegård på mange måder en livline for mig – et sted der var genkendeligt. Et sted hvor jeg kendte rammerne og kunne sænke skuldrene.

Som regel.

Cosy Bar – måske verdens ældste LGBT+ bar – har betydet alverden for mig.
Mine forældre købte baren, da jeg var 2 år gammel, og den har fulgt mig gennem 48 år.

Et sted med mange perioder, mange oplevelser – gode, fantastiske og mindre interessante.
På mange måder en parallel til mit eget liv.

Når jeg i dag ser kommentarer på nettet om, at jeg “har haft en bodega”, så må jeg ærligt sige, at det ikke er sådan, jeg ser det.
For dem der kendte stedet, var det en institution i København.

Jeg begyndte selv at arbejde der som 10-årig, og som 27-årig overtog jeg driften, da min mor var ved at gå konkurs.

Det var ikke et valg – det var nødvendigt.

Jeg var nyuddannet tekstildesigner med speciale i skind, graduering og tilskæring, og tænkte egentlig, at jeg bare skulle træde til et par år.

Jeg blev klogere.

Jeg arbejdede side om side med min mor i mange år.
Vi byggede Cosy op igen. Holdt fast. Gav ikke slip.

Det har sat sig i mig.
Både styrken – og ansvaret.

Det var hårdt. Det var skide sjovt.
Det har formet mig – men det var… ikke min drøm.

Da min mor døde i 2019, skete der noget.

Jeg kender til sorg. Jeg mistede min far som 13-årig.
Men min mor… det var noget andet.

Jeg var knap 48, og min første tanke var:
Nu er jeg voksen.

Følelsen af at være den ældste i huset var vild.
Men samtidig begyndte følelsen af forpligtelse over for Cosy at slippe.

Jeg havde været omkring stedet i 47 år.

Så kom corona i 2020.
Alt lukkede ned – og det gjorde Cosy også.

I 2015 startede jeg Lantz Copenhagen.

Af meget personlige årsager blev det ikke udlevet, som jeg havde tænkt, og jeg kæmpede mig igennem det første varelager på må og få.
Men jeg gav ikke slip på drømmen.

Så da corona kom, blev det min redning.
Fra at blive bitter.
Og helt ærligt… også fra at blive lidt kuk kuk.

For en Camilla, der ikke har noget at tage sig til –
det er ikke den bedste version.

(Skrevet med et glimt i øjet og kærlighed til mig selv.)

Jeg er ikke drevet af én ting.
Det er en kombination.

Jeg har altid haft et behov for at skabe. For at udvikle. For at gøre tingene lidt anderledes.

Om det har været Pride i København, Miss Bikini for drags – eller i dag en makeup- og hudplejeserie til voksne kvinder…
så handler det i bund og grund om det samme:

At gøre noget, der giver mening for andre.
At få mennesker til at føle sig bedre tilpas i sig selv.

Mit horoskop peger egentlig i samme retning.

Der ligger en stærk drivkraft i at kombinere kreativitet med noget, der har dybde –
ikke bare at skabe noget pænt, men noget der virker, og som gør en forskel.

Og der er også en tydelig bevægelse i mit liv:
Jeg bliver ikke stående. Jeg udvikler. Jeg bygger. Jeg tager næste skridt.

Det kan jeg godt genkende.

I dag er mit liv noget helt andet.

Mine børn fylder alt.
De er ved at skabe deres egne liv, og det er både smukt, kaotisk og ret underholdende.

Der er kærlighed, grin – og det der teenage-kryderi, som man ikke helt kan planlægge sig ud af.

Og så er der Lantz.

Lantz Copenhagen er ikke opstået ud af en forretningsplan.
Det er vokset ud af mig. Et behov. En nødvendighed.

Min måde at tænke på.
Min måde at arbejde på.
Mit behov for at skabe noget, der er enkelt, effektivt og ærligt.

Jeg tror ikke på 12 steps.
Jeg tror på det, der virker.

Hvis jeg skal sige det helt enkelt:

Jeg er drevet af at skabe noget. Innovere. Noget der betyder noget.
Noget, der virker.
Noget, der gør en forskel for den, der står med det i hånden.

Det har egentlig været det samme hele vejen.
Det ser bare anderledes ud i dag.

Jeg startede 27. marts 2020 med en sparsom hjemmeside og 7 produkter.
Jeg har ingen investorer. Jeg har arbejdet mig igennem mange produkter undervejs – taget fra og lagt til.

I 2023 mødte jeg CPP i Malmø til en messe.
De er producenter, bor i Næstved – lige over for mig. What are the odds?

I dag producerer de mere end 50–60 % af mine produkter og hele min makeupserie til voksne.

Hvis jeg kigger på det hele udefra, så synes jeg faktisk, jeg har haft – og har – et spændende liv.

Et liv hvor jeg konstant udfordrer mig selv.

Og jeg glæder mig til i morgen.

Camilla ♥️

2016 udtryk: