28 apr 2026
Hvem gemmer sig egentlig bag Lantz?
Jeg hedder Camilla Lantz. Jeg er 54 år, mor til to teenagere — og kvinden bag Lantz Copenhagen. Men hvis man skal forstå mig, så starter historien et helt andet sted. Jeg er vokset op i Hellerup og havde 12 skønne år på Kildegård Skole. Det var et trygt sted for mig i en opvækst, […]
Jeg hedder Camilla Lantz.
Jeg er 54 år, mor til to teenagere — og kvinden bag Lantz Copenhagen.
Men hvis man skal forstå mig, så starter historien et helt andet sted.
Jeg er vokset op i Hellerup og havde 12 skønne år på Kildegård Skole. Det var et trygt sted for mig i en opvækst, hvor tryghed ikke altid var en selvfølge. Min mor kæmpede for at skabe stærke rammer derhjemme, samtidig med at min far var syg, og jeg lærte tidligt noget om ansvar, styrke og det at holde sammen på tingene.
Samtidig voksede jeg op omkring Cosy Bar i Studiestræde — et sted, der kom til at forme store dele af mit liv.
Der har ligget gay bar på matriklen siden 1941, og Cosy Bar har eksisteret siden 1949. Mine forældre overtog stedet i 1973, da jeg var helt lille, og gennem årtier blev Cosy et af Københavns mest kendte samlingspunkter for LGBT+ miljøet.
Min mor blev kendt som “The Queen of Gays”. Særligt under AIDS-krisen i 1980’erne blev hun kendt for sin varme, styrke og måde at møde mennesker med omsorg og værdighed på. Cosy var ikke bare en bar. Det var et frirum. Et fællesskab. Et sted mennesker følte sig hjemme.
Jeg begyndte selv at arbejde der som 10-årig.
Som 27-årig overtog jeg driften, fordi min mor var tæt på konkurs. Jeg var egentlig nyuddannet tekstildesigner med speciale i skind, graduering og tilskæring og troede, jeg bare skulle hjælpe et par år.
Sådan gik det ikke.
Jeg blev i årtier.
Det var hårdt. Det var skide sjovt. Og det blev en livsskole i mennesker. I relationer, loyalitet, usikkerheder og det, der får mennesker til at føle sig trygge og set.
Det var også dér, jeg lærte noget vigtigt:
Mennesker har forskellige behov. Der findes ikke én rigtig måde at være til på.
Det er en stor del af fundamentet bag Lantz Copenhagen i dag.
Da min mor døde i 2019, skete der noget i mig. Jeg havde mistet min far som 13-årig, men det her var anderledes. Jeg husker tydeligt følelsen:
“Nu er jeg voksen.”
Kort tid efter kom corona, og hele verden lukkede ned. Det gjorde Cosy også.
Men Lantz Copenhagen havde allerede ligget og ulmet i mig siden 2015.
Det startede småt. Meget småt.
Jeg havde ingen investorer, ingen stor plan og ingen sikker vej. Bare en stærk trang til at skabe noget selv.
Af personlige årsager tog det længere tid at bygge op, end jeg havde forestillet mig, men jeg gav ikke slip på idéen.
Og da corona ramte, blev Lantz på mange måder min redning. Et nyt kapitel. Noget kreativt og levende at lægge min energi i.
Jeg har altid haft behov for at skabe.
For at udvikle.
For at gøre tingene lidt anderledes.
Om det har været Pride-arrangementer, Miss Bikini for drags eller i dag makeup og hudpleje, så handler det i bund og grund om det samme:
At skabe noget, der får mennesker til at føle sig bedre tilpas i sig selv.
Lantz Copenhagen er ikke opstået ud fra en klassisk forretningsplan.
Det er vokset ud af mit liv, mine erfaringer og min måde at se mennesker på.
Jeg tror ikke på perfektion.
Jeg tror ikke på 12 steps.
Jeg tror på produkter, der fungerer i virkeligheden.
Produkter der arbejder med huden — ikke imod den.
I dag er Lantz Copenhagen vokset fra 7 produkter og en simpel hjemmeside til et univers af hybrid beauty udviklet til levet hud og hud med andre behov. Produkter med fokus på komfort, glow, lethed og følelsen af stadig at kunne kende sig selv i spejlet.
For mig handler beauty ikke om at ligne en anden.
Det handler om følelsen, når spejlet smiler tilbage til dig.
Hvis jeg ser tilbage på det hele i dag, så synes jeg faktisk, jeg har haft — og stadig har — et ret spændende liv.
Et liv hvor jeg hele tiden udvikler mig, bygger videre og tør starte forfra.
Og jeg glæder mig stadig til i morgen.
Camilla ♥️
2016 udtryk:
