Fri fragt ved køb over 499 DKK

Personlig kundeservice

Parfumefri dansk hudpleje, og lysterapi til huden

Lantz Cph

Fodbygårdsvej 114
4700 Næstved
CVR: 35 82 45 10

Showroom:

Mosevej 9
4700 Næstved
TLF: +45 60132749

Generelt

Lantz Copenhagen tilbyder en online butik på https://lantzcph.com/ med et udvalg af beauty-produkter, herunder hudpleje, makeup og lysterapi til huden. Derudover kan man tilmelde sig vores gratis kundeklub for at opnå bedre priser og modtage nyhedsbreve. Vilkårene er gældende mellem den enkelte bruger og Lantz Copenhagen.

Disse vilkår og betingelser gælder for aftaler mellem Lantz Copenhagen og én fysisk person (herefter “Brugeren”) vedrørende vores produkter og tjenester.

Kun personer, der er fyldt 18 år, kan indgå aftale med Lantz Copenhagen via hjemmesiden.

Disse betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Brugeren og Lantz Copenhagen.

For at handle hos Lantz Copenhagen skal Brugeren læse og acceptere handelsbetingelserne.


Kundekonto

Brugeren kan oprette en kundekonto for at få adgang til særlige funktioner og medlemsfordele.

Brugeren er ansvarlig for, at de angivne oplysninger er korrekte.

Ved oprettelse af kundekonto vælges loginoplysninger, som er personlige og ikke må deles med andre.

Brugeren er ansvarlig for al aktivitet på sin konto.

Hvis Brugeren får mistanke om misbrug af kontoen, skal Lantz Cph kontaktes hurtigst muligt, og password ændres.


Betaling og priser

Lantz Cph modtager online betalinger med Visa/Dankort.

Vi tilbyder betaling med Anyday. Når du vælger Anyday, opdeles betalingen i flere rater. Første betaling trækkes, når varen afsendes, og de resterende betalinger trækkes automatisk de efterfølgende måneder.

Der pålægges ingen renter eller gebyrer, såfremt betaling sker rettidigt.

Ved returnering ophører aftalen med Anyday automatisk.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.

Hjemmesiden bruger følgende valuta til prissætning:

Danmark – Kroner (DKK)

Lantz Cph benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol, hvilket betyder, at dine oplysninger behandles sikkert.

Lantz Cph’s hjemmeside benytter ligeledes SSL-kryptering.


Levering

Vi bestræber os på levering inden for 1–3 hverdage efter afsendelse.

Ordrer afsendes som udgangspunkt mandag, onsdag og fredag.

Lantz Cph afsender varer med følgende:

Fragten koster kr. 39,- til udleveringssted og kr. 49,- for privat omdeling.

Fri fragt ved køb over kr. 499,-.

Du vil kunne vælge mellem at få pakken sendt uden omdeling eller med omdeling.

Du vil altid modtage et Track & Trace-nummer, så du kan følge din pakke fra vores lager og hjem til dig.


Fortrydelsesret

Der gives 30 dages fuld returret på varer købt på hjemmesiden, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Den 30 dages periode starter den dag, hvor ordren er leveret.

Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv. Du kan oprette en returlabel gennem vores returportal, hvilket koster 39 kr.

Alternativt kan du sende varen retur til følgende adresse:

Lantz Copenhagen
Mosevej 9
4700 Næstved

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 dage efter leveringen og være os i hænde senest 14 dage efter, vi er informeret om ønsket om at gøre brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesret skal sendes på mail til kundeservice@lantzcph.com.

I meddelelsen skal du tydeligt oplyse, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Notér venligst ordrenummer ved alle henvendelser.


Varens stand ved returnering

Af hensyn til hygiejne og produktsikkerhed må kosmetiske produkter ikke være taget i brug eller testet ved returnering.

Hvis emballagen er brudt, eller produktet er anvendt, kan det medføre en væsentlig værdiforringelse, og refundering kan helt eller delvist bortfalde.

Vurderingen foretages af Lantz Copenhagen ved modtagelse af varen.

Bemærk venligst, at vi ved almindelig fortrydelse ikke dækker leveringsomkostningerne.


Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov.

Reklamationsretten gælder for fejl i materiale, fabrikation og eventuelle produktionsfejl.

Reklamation vedrørende fejl og mangler skal meddeles til Lantz Cph inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. Reklamation inden for 2 måneder efter fejlen er opdaget anses altid som rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger i forbindelse med reklamationer.

Bemærk: Vores lysapparater – både masker og penne – er designet med lette, kompakte batterier, som gør dem behagelige og nemme at bruge i hverdagen.

Det betyder også, at levetiden typisk er 18–24 måneder afhængigt af brugsmønster.

Ved meget hyppig brug kan batteriets kapacitet gradvist aftage, da det netop er de små og diskrete batterier, der sikrer komfort og fleksibilitet.

Der ydes 1 års frivillig garanti på maskinerne, som dækker fabrikationsfejl ved korrekt brug.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Lantz Cph dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Returnering og reklamation sendes til:

Lantz Cph
Mosevej 9
4700 Næstved
TLF: +45 60132749

Reklamationer modtages ikke, hvis disse er sendt på efterkrav.


Kunde- & privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre. Oplysningerne er kun registreret i vores kundekartotek.

Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Lantz Cph, har vi brug for følgende oplysninger:

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Lantz Cph og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte hos Lantz Cph har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Dataansvarlig for Lantz Cph’s hjemmeside og behandling af personoplysninger er: kundeservice@lantzcph.com

Vi behandler dine oplysninger fortroligt og anvender relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine data.

Som registreret hos Lantz Cph har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.

Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig.

Henvendelser i forbindelse hermed rettes til kundeservice@lantzcph.com.


Cookies

På https://lantzcph.com/ anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer.


Log-statistik

Vi bruger log-statistik på https://lantzcph.com/, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som giver et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Lantz Cph’s hjemmeside.


Forbrugerbeskyttelse

Læs mere om din beskyttelse som forbruger ved betaling via PensoPay:

PensoPay Forbrugerbeskyttelse


Klagemuligheder

Klager over produkter kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Forbrug.dk

For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU-Kommissionens online klageplatform:

EU Klageplatform

Ved klage skal vores e-mailadresse angives:

kundeservice@lantzcph.com

samt hjemmesiden, hvor varen er købt.

Tilmeld dig vores fordelsklub

Skriv dig up til vores nyhedsbrev og bliv en del af kundeklubben. Din genvej til rabatter, nyheder og inspiration.

Følg med på Instagram

@LANTZ_COPENHAGEN

Fire favoritter, som Ditte Estrup elsker ❤️✨ Mascara✨ Makeup Sticks✨ Foundation✨ ØjenmaskerSkal en af Dittes favoritter også hjem til dig?Brug koden Ditte55, og få 55% rabat på det hele – undtagen tilbud og pakker 🇩🇰Vi fejrer min 55-års fødselsdag helt frem til 23/11 kl. 23.59.Find dine favoritter på lantzcph.com ❤️#lantzcopenhagen #ditteestrup #makeup #hudpleje #fødselsdag

15 0
Ingen sag at blive 55, når man er i godt selskab ❤️🇩🇰Jeg har snart fødselsdag, og selvfølgelig skal I være med til at fejre den. Derfor starter jeg festen allerede i aften kl. 19.30 med 55% rabat på det hele – undtagen tilbud og pakker.Brug koden Camilla55 på lantzcph.com ✨Fødselsdagsfesten fortsætter frem til 23/11 kl. 23.59.Tak, fordi I følger med, bakker op og er en del af mit lille univers. Det er altså det bedste selskab at blive 55 i ❤️Kærlig hilsenCamilla#lantzcopenhagen #lantzcph #fødselsdag #mascara #lantzmakeup

109 18
Hud, der har levet ♥️I min allerførste podcast har jeg besøg af skønne Eva Elm, som snart fylder 75 år.En varm og ærlig samtale om livet, hudens forandringer, makeup og glæden ved at gøre noget ud af sig selv.Til inspiration for dig, der har lyst til at lytte med – uanset alder.#lantzcopenhagen #lantzcph #levethud #ærligsamtale

35 3
Jeg elsker lys – det ved mange af jer 💡♥️Så jeg kom altså til at putte et lysapparat i nogle af boksene 🙈 Jeg har været så ramt af min astma, at jeg vælger at skyde skylden på lidt for lidt ilt til hjernen 😂Hvis du synes, det er topnederen, så lad være med at pakke apparatet ud – så kan du sende boksen retur ♥️#mysterybox #mystery #lantzcopenhagen #lantzcph

19 2
I giver os sved på panden, på den gode måde. Stadig store smil hele vejen rundt om pakkebordet ♥️ Vi er tømt ud igen, og går i gang med at fylde op på hylderne med nye hemmelige mystery bokse. #mystery #mysterybox #lantzcopenhagen #lantzcph #gaveide

26 1
Mystery Box… You like it! 🤍Noget til læberne. Noget til vipperne. Lidt glød til kinderne. Resten? Det er en hemmelighed.Skønne herligheder i en kosmetikpung – til dig selv eller flere små gaver.Værdi fra 1.500 kr. · Din pris 399 kr.#lantzcopenhagen #lantzcph #mysterybox

41 1
Lidt hemmeligheder må man godt have … 🤍Jeg har pakket årets Mystery Boks med skønne herligheder: noget til læberne, noget til vipperne, dråber til ansigtet, farve til kinderne og lidt mere, jeg holder for mig selv.Det hele kommer i en fin kosmetikpung, som du kan bruge igen og igen.Værdi fra 1.500 kr.Din mysterypris: 399 kr.En overraskelse til dig selv – eller til én, du holder af.Find din Mystery Boks på lantzcph.com ✨Indholdet varierer. Prisen er for én fyldt kosmetikpung. #mysterybox #mystery #lantzcph #lantzcopenhagen #jul2026

53 4
WEEKENDEN STÅR I MASCARAENS TEGN! 💗Vi holder MASCARAFEST hele weekenden, og selvfølgelig skal du være med!Du får 10% EKSTRA på vores Bland Selv Mascara – oven i de i forvejen skønne pakkepriser.Og ja, du skal som altid vælge minimum 2 mascaraer. Ellers er der jo ikke så meget at blande selv af. 😄2 mascaraer – normalt 199 kr.Weekendpris KUN 179,10 kr.Og det bedste? Jo flere du blander, jo billigere bliver de pr. stk.Vælg mellem dine yndlingsbørster, farver og looks. Måske skal du prøve noget nyt denne gang?🩷 BRUG KODEN: BLAND SELV

39 3
3 MINUTTER. DET ER DET. ❤️Påfør lidt øjenserum.Tag lysbrillen på.Luk øjnene.Læn dig tilbage i 3 minutter.Hvorfor virker den så målrettet?🔴 Rødt LED-lys arbejder med hudens overflade og har fokus på mikrocirkulation, glød og et glattere udtryk.✨ Nærinfrarødt lys trænger dybere og arbejder med hudens struktur, collagen og elasticitet.Sammen er de en stærk kombination til fine linjer, hævelser, mørke rande og et mere friskt øjenområde.Kort behandling. Målrettet lys. Nem at få gjort.OBS: Behandlingen udføres altid med lukkede øjne.#lantzcopenhagen #lantzcph #lysterapitilhuden #lysterapi

26 2
Carla & Stella har lavet den sødeste lille video med vores LED Glow Maske 💗Lysterapi behøver ikke være kompliceret – heller ikke for yngre hud. Masken er let at bruge, og lyset er skånsomt ved korrekt anvendelse.Til ung hud gælder virkelig: Less is more.Brug masken på ren hud eller sammen med lidt mist eller en let gel – ikke 10 forskellige produkter på én gang.✨ Letvægtsmaske✨ Nem at bruge hjemme✨ Rødt, blåt og orange lys✨ Perfekt til en enkel hudplejerutineBrug koden CAST5 og få ekstra 5 % 💗#lantzcopenhagen #lantzcph #lysterapitilhuden #lysterapi

32 0
Hvad pokker er det, vores Pro Mascara kan?Det er ikke en almindelig mascara. Det er en tubing mascara med bivoks, som lægger sig som små fleksible tuber omkring vipperne.Hvorfor elsker man den? Fordi den giver flotte, definerede vipper, holder hele dagen uden pandaøjne og kan fjernes med varmt vand – uden klassisk makeupfjerner.Hvorfor hader nogle den? Fordi den kræver en anden teknik. For meget produkt kan gøre vipperne klistrede og klumpede, og uden tilstrækkelig varme kan den være svær at fjerne.Få ekstra 55% med koden Efterår55 frem til mandag 23:59.#lantzcopenhagen #lantzcph #lantzmakeup #tubemascara #efterår

28 5
Cookie-indstillinger